Papirtårnet i Silkeborg er tegnet som et markant og identitetsskabende byggeri, hvor arkitekturen giver stedet en tydelig tilstedeværelse i byen. Årstiderne Arkitekter har arbejdet med en klar formmæssig idé, hvor bygningens højde, proportioner og materialer samler sig i et udtryk, der både virker moderne og forankret i omgivelserne.
Vinduerne er med til at give facaden liv og præcision. De skaber variation og rytme i bygningens vertikale udtryk og tilfører samtidig rummene et generøst dagslys. Indefra understøtter de oplevelsen af udsigt og åbenhed, mens de udefra bidrager til den samlede arkitektoniske karakter med en lethed, der balancerer bygningens mere markante volumen.
Arkitekt Malene Nørgaard, Årstiderne Arkitekter udtaler: ”Krone Vinduers nye testede træ/alu vindue er den perfekte løsning til vores projekt; Papirtårnet i Silkeborg. Vinduet gør vores arbejde lettere, da det mere end opfylder kravene til tæthed i højhusbyggeri. Samtidig er det en del af Krone Vinduers brede standardsortiment af kvalitetsprodukter, der giver os muligheder fremfor begrænsninger i formgivningen af nye byggerier.”