FAQ

Her finder du svar på de mest typiske spørgsmål der dukker op, når der tænkes på vinduer og døre.

Energi og isolering

Hvad er U‑værdien på et vindue?

Uværdien angiver, hvor godt et vindue isolerer. Jo lavere Uværdi, desto mindre varmetab og bedre energieffektivitet. Kravene i bygningsreglementet betyder bl.a., at vinduer i dag typisk skal holde sig under bestemte Uværdier, og døre uden glas må maksimalt have 0,8 W/m²K, mens døre med glas må have 1,0 W/m²K. Målt på referencestørrelse 123x218 cm.  

Hvad betyder Eref?

Eref værdien viser vinduessystemets energibalance – altså forholdet mellem varme, vinduet optager fra solen, og varme, der slipper ud igen. Vinduer i Danmark skal i dag opfylde kravet Eref ≥ 0 kWh/m² pr. år, hvilket sikrer positive eller neutrale energibidrag.

Hvad betyder de forskellige energi‑værdier?

U værdi = isoleringsevne inde fra og ud

G værdi = solens energitilskud gennem glasset

Eref = den samlede energibalance på en oplukkeligt standard vindue på 123x148 cm

Disse værdier bruges til at sikre, at vinduer lever op til nutidens krav til energiforbrug og indeklima.

  

Hvad er en varm kant?

En varm kant er afstandsprofilen mellem glassene i en termorude, udført i et materiale med lav varmeledningsevne. Det reducerer kuldebroer og mindsker risikoen for indvendig kondens og nedsætter energitabet.

Glas og sikkerhed

Float glas er helt almindeligt glas

Hærdet glas er opvarmet glas der er lyn afkølet

Lamineret glas er to glaslag der er samlet med plast folie

Alle glastyperne kan være med energibelægning.

Hvornår skal der bruges sikkerhedsglas?

Sikkerhedsglas er påkrævet der, hvor der er øget risiko for personskade, fx:

Glaspartier der går tæt til gulv

Døre med store glasfelter

Steder hvor der er risiko for gennemfald eller niveauforskel skal der bruges lamineret glas (holder sammen ved brud) eller ved andre risici hærdet glas (granulerer i ufarlige stykker).

 

Hvad er forskellen på lamineret og hærdet glas?

Hærdet glas: Meget stærkt og granulerer i små ufarlige stykker ved brud. Kan have små bølger i overfladen fra hærdningen.

Lamineret glas: Glasset forbliver samlet ved brud og beskytter mod gennemfald og besværliggør indbrud. Den ilagte folie standser en stor del UV stråling så falmning undgås og er også mere lydisolerende end float og hærdet glas

Hvordan opstår dug indvendigt på ruden?

Indvendig dug skyldes høj luftfugtighed i rummet og for lav temperatur på rudens inderside. Regelmæssig udluftning og korrekt opvarmning fjerner problemet.

Hvordan opstår dug udvendigt på ruden?

Udvendig dug forekommer kun på 3 lags energiruder, når de er så godt isolerede, at yderglasset bliver afkølet om natten og luftfugtigheden som stiger med temperaturen om morgenen kondenserer på glassene. Det er et tegn på god isoleringsevne, men kan minimeres med et større udhæng.

Materialer og konstruktion

Hvad er fingerskarret træ?

Fingerskarring er en metode, hvor man sammenlimer korte stykker træ til lange, stabile emner. Det giver en stærk og formstabil karm/ramme og bedre udnyttelse af råtræet.

Hvad er kernetræ?

Kernetræ er den naturligt mest holdbare del af træstammen med høj modstand mod fugt. De fleste producenter bruger mere kerne træ for at opnå en lang levetid.

Vandbaseret maling – hvad betyder det?

Vandbaseret maling bruges i moderne vinduesproduktion, fordi den:

er arbejdsmiljøvenlig

giver fleksibel overflade, der ikke sprækker

har god vejrbestandighed

Den kræver dog stadig korrekt vedligehold på udvendig side.

Funktioner og betjening

Hvad er forskellen på topsving, topstyret og tophængt vindue?

Topstyret: Rammen åbner nedad fra toppen, glider i beslag ud af i bunden – god til ventilation.

Tophængt: Hængsler i toppen, ruden åbner udad – ofte brugt i kældre.

Toppsving: Rammen kan både åbnes og vendes helt rundt for nem pudsning fra indvendig side

Kip/dreje: Rammen kan kippes ca. 8 cm ind i toppen eller åbnes helt op sideværts indad.

Hvorfor er der ventilationsventiler i nogle vinduer?

Ventiler giver et lille bidrag til udluftning af bolig for at reducerer fugt, som ellers kan give skimmel og dårlig luftkvalitet.

Hvad er en redningsåbning?

En redningsåbning er en åbning i vinduet, der opfylder krav til flugtvej. Den skal være stor nok til, at brandvæsenet kan redde personer ud. Kravet er til opholdsrum uden dør til det fri.

Hvad er en bundpladenot/lysningsnot?

En not i vinduets karm, som gør det muligt at montere bundplader, lysninger eller indfatninger korrekt direkte i karm.

Regler og certificeringer

Hvad står DVC for?

DVC står for Dansk Vindues Certificering. Det er en garanti for, at vinduer og døre overholder krav til kvalitet, holdbarhed og funktion som sikres ved årlige kontroller af produktionen og værdikæder.

Hvad betyder CE‑mærkning?

CE mærket sikrer, at produktet opfylder EU’s krav til ydeevne, sikkerhed og sporbarhed som er en del af bygge forordningen.

Hvad er 2 ØKO?

2Øko er en godkendt overfladebehandlings system fra de forskellige producenter af maling som er underlagt Vindues industrien som kræver DVV Certificering.

Vedligeholdelse

Hvordan vedligeholder jeg mine vinduer og døre?

Rensning og smørring af beslag 1–2 gange om året

Kontroller og rengør tætningslister

Vask og inspicér overfladen

Reparer udvendig maling tidligt for at undgå fugtophobning med efterfølgende afskalning.

Trævinduer kræver typisk mere vedligehold end træ/alu, men har færre kuldebroer.

Se desuden Brugervejledningen.

Har du stadig brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at sende os en mail eller kontakte os telefonisk, hvis du har yderligere spørgsmål, eller ønsker noget uddybet.

Krone-web-Fotograf_Per_Bille-20230228DSC06440
Innovationshuset
Hotspot image (1)