Sponsorater
Ligesom vi gør meget for de sociale rammer på vores arbejdsplads, ønsker vi også at bidrage til lokalsamfundet, og derfor har vi flere sponsorater, såvel nationale som i lokalområdet.
Du kan se en del af vores sponsorater her nedenfor.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som konkurrencedeltagere, hvor de kæmper om at blive Danmarksmester i hvert sit fag. I 2026 afholdes DM i Skills i Hjørring, hvor KRONE som teltsponsor, ser frem til at tage i mod alle de unge mennesker fra 22. - 25. april.
SMILfonden støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværes af diagnoser. Og selvom børnene har forskellige diagnoser, så har de det tilfælles, at mange af dem skal leve med sygdommen resten af deres liv. SMILfonden tilbyder aktiviteter såvel på hospitalerne som udenfor hospitalerne, og ikke kun for de ramte børn, men også for søskende og forældre.
Dansk Folkehjælp arbejder året rundt for at sikre at de allermest sårbare og udsatte får den hjælp, de har brug for. Målet er at styrke danskernes evne til at redde liv, hjælpe socialt udsatte gennem direkte støtte og langsigtede indsatser, og hver dag arbejder tusindvis af frivillige for at skabe positive oplevelser og styrke livsvilkårene hos de af vores medmennesker, der har det allersværest.
Nordsøen Oceanarium er Nordeuropas største akvarium og er beliggende i Hirtshals. Stedet er absolut et besøg værd, og der er flotte oplevelser både inde og ude. Udover det store Oceanarium er der flere andre akvarier, café, legeområde til børn, udendørs sælarium og meget mere.
Aabybro Golfklub er beliggende tæt på vores ene produktionsfacilitet i Aabybro, og den blev stiftet tilbage i 1991. Aabybro Golfklub er i dag blandt de største i Nordjylland. Trods størrelsen, hersker her en rigtig god og afslappet stemning, hvor det sociale samvær er i højsædet.
VBI Fodbold klub er den lokale boldklub, hvor de sportslige ambitioner må gerne vokse, men ikke på bekostning af det sociale miljø og den særlige klubånd, der har kendetegnet VBI i mere end et århundrede.
Muskelsvindfonden er en dansk medlemsforening, der blev stiftet i 1971, som arbejder for bedre livsvilkår for mennesker med muskelsvind og deres pårørende. Organisationen skaber fællesskaber, tilbyder rådgivning og driver initiativer som Grøn Koncert og Cirkus Summarum for at samle midler og skabe opmærksomhed.
Det føles helt naturligt for os at være sponsor for Dansk Handicap Forbund, som yder en utrolig stor indsats for at forbedre forholdene på handicapområdet og skabe sociale forbindelser for mennesker med handicap.
Hjørring Teater er et ældre teater, og den gamle og smukke teatersal er helt tilbage fra 1907. Teatret viser årligt ca. 20 forskellige professionelle teaterforestillinger, og det årlige trækplaster er Hjørring-Revyen.
Som nævnt ovenfor er Hjørring-Revyen et årligt tilbagevendende trækplaster, og den fantastiske revy er spækket med store skuespillere. KRONE har tradition for, at samtlige ansatte inkl. partnere, indbydes til stor middag og revy-forestilling i juni måned, det er en festlig tradition.
I 2019 rykkede FFI Håndbolds herrer op i 1. division, og derefter blev et samarbejde med Hjørring Håndbold iscenesat og dermed dannelsen af Elitesport Vendsyssel. Elitesport Vendsyssel ønsker at være et seriøst elitehåndboldtilbud for nuværende og kommende borgere i Vendsyssel.